Randers: Nyt fra politiet

Foto: News-Medie

Fremstilling i Randers

Østjyllands Politi fremstillede i dag kl. 09.30 i Retten i Randers en 33-årig thailandsk kvinde, der sigtes for overtrædelse af udlændingeloven, idet hun blev pågrebet i at arbejde og opholde sig ulovligt i landet. Kvinden blev anholdt i onsdags, hvor politiet og SKAT henvendte sig på en adresse i Randers C, idet der angiveligt fra adressen blev drevet bordelvirksomhed. Sagen er blevet forelagt Udlændingestyrelsens Udvisningsvagt, som på grundlag af overtrædelsen udviste kvinden af Danmark og meddelte hende indrejseforbud i to år. Kvinden fremstilles i dag i byretten Randers, hvor politiet vil anmode retten om at fængsle hende i 4 uger, så udvisningsbeslutningen kan effektueres.

Medgerningsmand til indbrud anholdt

Østjyllands Politi fik i går kl. 21.49 anholdt den formodede medgerningsmand til et indbrud på Bregnevej i Randers NV søndag aften. Politiet fandt frem til manden på baggrund af en efterlysning af den bil, der var set køre fra stedet efter indbruddet. Bilen blev i aftes set holde på en adresse i Rønde, hvor politiet gennemførte en anholdelsesaktion og fik anholdt den 33-årige mand, der sigtes for indbrud. Den 24-årige medgerningsmand er allerede fængslet i sagen (se nedenstående fra mandagens døgnrapport).

Fra mandagens døgnrapport:

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 11.30 en 24-årig mand, der sigtes for røveri. Den 24-årige blev i går ved 23-tiden taget på fersk gerning i forbindelse med et indbrud på Bregnevej i Randers NV. Husets ejere blev alarmeret om, at der var indbrud og skyndte sig hjem, hvor de overraskede den 24-årige, der forsøgte at løbe fra stedet. Husets 48-årige mandlige beboer hev fat i gerningsmandens jakke og forsøgte at holde ham fast. Der opstod tumult mellem de to personer, men det lykkedes den 48-årige at holde gerningsmanden nede, indtil genboen kom og kunne hjælpe ham, og de oplyste den 24-årige om, at de havde foretaget en civil anholdelse, og at han skulle blive liggende til politiet kom. Kort tid efter kom en patrulje, der overtog den anholdte, der blev lagt i håndjern og kørt med på stationen.

Den 24-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede kendelsen.

Flugtfange anholdt i går

Efter længere tids eftersøgning fik Østjyllands Politi i går eftermiddags anholdt den 23-årige Rasmus Sloth Wittenhoff Jensen, der den 23. august flygtede fra Retten i Randers ved at hoppe ud af at vindue i forbindelse med et møde med sin forsvarer. Han blev i går fundet i en lejlighed, hvor han havde gemt sig for politiet. Han er nu sigtet for at flygte fra retten og er kørt til direkte afsoning af den dom, han fik i august.

Da han nu er anholdt beder vi medierne om at fjerne billedet af ham, der tidligere har været sendt ud i forbindelse med efterlysningen.

For fuld til at betale for sin taxatur

I aftes kl. 22.02 blev politiet kontaktet af en 65-årig taxa-chauffør, der holdt på parkeringspladsen ved politigården i Randers med en kunde, der nægtede at betale for turen. Den 49-årige kunde havde forsøgt at stige ud af bilen men var så beruset, at han faldt på jorden og fik en flænge i håndfladen. Da politiet kom, forsøgte betjentene at tale den 49-årige til ro og få ham til at betale for turen. Det indvilligede han i i første omgang, men ombestemte sig så og begyndte at råbe af politiet. Han blev derfor anholdt, da patruljen vurderede, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Manden blev sigtet for bedrageri, da han ikke betalte for sin taxatur.

Aggressiv bargæst kastede stol ind i en rude

Kl. 22.42 i aftes fik politiet en anmeldelse fra Barrys Pub i Randers, der netop havde været udsat for hærværk. To mænd havde opført sig meget aggressivt inde på pubben, hvor de havde generet de andre gæster. Den ene mand havde herefter forladt stedet og var gået udenfor, hvor han havde taget en stol og kastet mod indgangsdøren, så to ruder blev knust, hvorefter han forlod stedet. Kort efter forlod

Standset med narko i blodet

En 22-årig mand blev i nat kl. 02.00 standset bag rattet i en bil på Munkdrupvej i Randers SØ. Manden virkede narkopåvirket og blev derfor sigtet for narkokørsel. Da han blev bedt om at fremvise kørekort oplyste han, at han havde fået et kørselsforbud og ikke havde generhvervet førerretten. Han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret. Han blev kørt med på politistationen for at få taget en blodprøve. Politiet tog derefter kontakt til ejeren af bilen, der blev sigtet for at låne sin bil ud til den 22-årige mand, når han ikke havde noget kørekort. Det vil kvinden få en bøde på 2500 kroner for. Politiet tog desuden nummerpladerne på bilen, da der ikke var forsikring på den.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*