Randers: Nyt fra politiet

Foto: News-Medie

Tyveri udviklede sig til røveri i Føtex

En kvindelig butiksdetektiv endte med at få mindre knubs, da hun i går omkring kl. 16.30 forsøgte at standse fire unge butikstyve i Føtex på Mariagervej i Randers NV.  Butiksdetektiven så, hvordan tre kvinder og en mand i fællesskab puttede forskellige varer ned i en taske, inden de gik ud af butikken uden at betale. Hun tog derfor fat i den kvinde, der gik med tasken, uden for butikken. Det fik manden til at tage hårdt fat i butiksdetektivens arm og skubbe hende væk. Herefter stak både manden og de tre kvinder af fra stedet. Østjyllands Politi har flere spor at gå efter og efterforsker nu sagen som et røveri, da der blev begået vold mod butiksdetektiven.

Specialpatruljen på besøg – to sigtet

Østjyllands Politis specialpatrulje var i går kl. 21.29 på besøg i en lejlighed i Randers NV, hvor flere borgere havde undret sig over, at der konstant gik mange mennesker ind og ud. Inde i lejligheden var en kvinde og en mand, som begge endte med at blive sigtet, da de havde amfetamin og hash på sig.

Færdselsuheld

Der skete et færdselsuheld i går kl. 14.54 på Århusvej i Randers SV. Under tæt køkørsel kørte en 22-årig mandlig bilist op bag i en bil ført af en 52-årig kvinde. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.

Indbrud

På Sømærket i Uggelhuse ved Randers SØ begået onsdag d. 24. oktober kl. 10.00 er der begået indbrud

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*