23-årig mand stukket ned i Århus syv eller otte mænd blev set forlade stedet i to biler

Arkivfoto

Politiet har anholdt en 24-årig mand, efter at en 23-årig blev stukket med en knivlignende genstand.

En 23-årig mand blev søndag eftermiddag stukket ned på Langelandsgade i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En gruppe på syv eller otte mænd blev set forlade stedet i to biler. Godt et kvarter senere fandt en patrulje frem til den ene bil. Her sad en 24-årig mand, der blev anholdt og sigtet. Det fremgår ikke, hvad han blev sigtet for.

I pressemeddelelsen oplyser politiet ikke, hvad motivet bag overfaldet kan være. Men det er ikke vurderingen, at manden var et tilfældigt offer.

Politiet har i løbet af eftermiddagen og aftenen efterforsket sagen, og efterforskningen pågår stadig. Det er politiets opfattelse, at den forurettede kender gerningsmændene.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 15.27.

Den 24-årige, der blev anholdt, bliver muligvis fremstillet i et grundlovsforhør mandag. Det er op til anklagemyndigheden at træffe den afgørelse.

/Ritzau/

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*