Det er så yndigt…

Jens- og Jane Maul sammen med pastor Susan Ballegaard Sørensen. Foto: News-Medie

Lørdag eftermiddag gjorde beboerne i den lille landsby Tvede, nordøst for Randers store øjne.

Et langt optog med kendte personer gik igennem byen. Med i optoget var bl.a. Supermand, præsidenterne Trump og Putin, John Wayne samt Pipi Langstrømpe. Der blev også observeret gangstere, som alle var bevæbnede.

Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det var udklædte borgere, som var på vej til Tvede Kirke.

To af Tvedes borgere, Jane Roed Maul og Jens Maul havde besluttet at få papir på hinanden.

Det var ingen ringere end Agnetha Fältskog fra gruppen Abba, som skulle forrette vielsen. Popgruppen var samlet igen i dagens anledning.

Det viste sig dog, at det ikke rigtig lykkedes til fulde at samle gruppen. Björn Ulvaeus kunne ikke finde Benny Anderson. Anni-Frid Lyngstad sad alene i kirken, mens Agnetha Fältskog indtog altret. Bag det lange lyse hår gemte sig den lokale sognepræst Susan Ballegaard Sørensen.

Efter vielsen gik det tilbage til samlingspunktet, hvor der var pyntet og ellers lagt op til fest lige til den lyse morgen.

News-Medie ønsker tillykke!

Se optoget herunder

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*