Politikere rystede over Randers-dom

De to folketingspolitikere Karina Due og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti tager sagen med til højeste sted

»Jeg blev både rystet, ked af det, vred og frustreret da jeg hørte dommen,« siger Karina Due til News-Medie. Hun er skuffet over, at den grusomme sag ikke udløser en ubetinget fængselsstraf.

Hun er især utilfreds med, at domstolene ikke udnytter den strafferamme, som er fastsat af et flertal i Folketinget.

»Vi må simpelthen ind og se på minimumsstraffe. Når domstolene ikke selv kan finde ud af det, så må vi jo hjælpe dem,« pointerer Karina Due.

Derfor vil hun nu tage sagen op med justitsminister Søren Pape Poulsen, og høre om ikke han vil være med til at indføre minimumsstraffe i de meget grove sager.

Karina Dues partifælle Claus Kvist Hansen bekræfter over for News-Medie, at Dansk Folkeparti vil gå til finanslovsforhandlingerne med krav om etablering af et dyrepoliti.

»Der har desværre ikke været opbakning til at indføre et decideret dyrepoliti, og derfor foreslår vi, at der oprettes specialiserede enheder inden for politiet. Det forslag tager vi med til finanslovsforhandlingerne« forklarer Claus Kvist Hansen og tilføjer at disse enheder samtidig skal have en opsøgende og forebyggende funktion.

Han håber på, at denne sag, som er den anden værste i Danmark, kan medvirke til at få øjnene op på de andre partier.

Claus Kvist Hansen opfordrer alle de mennesker, som ønsker et dyrepoliti til at tage fat i deres lokale folketingsmedlem, og høre hvilken holdning han eller hun har til et dyrepoliti.

I morgen fredag afholdes et fakkeloptog ved retten i Randers. Det sker med krav om, at dyreværnsloven skal strammes. Optoget begynder klokken 19.00.

Se interviews med de to politikere her

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*