Region Midtjylland lancerer ny hjerteløberordning idag !

Foto: Trygfonden Hjerteløber

Det er idag en stor dag for de midtjyske hjerteløbere, Fra klokken 12 kan du som hjerteløber nu også blive kaldt ud til hjertestop i Region Midtjylland via Hjerteløber-appen. 

Region Midtjylland lancerer ny hjerteløberordning fra idag og Uanset hvor man bor eller færdes i Region Midtjylland, kan man melde sig som frivillig i TrygFondens Hjerteløberordning, til at rykke ud for at give livreddende førstehjælp eller bringe en hjertestarter frem, hvis der er et hjertestop i nærheden. Målet er, at flere skal overleve.

Alene i Region Midtjylland bliver ca. 1.200 mennesker hvert år ramt af hjertestop. Når Alarcentralen modtager et opkald om hjertestop, bliver de nærmeste hjerteløbere alarmeret via hjerteløber-appen på deres telefon. Af de løbere, der accepterer missionen, bliver nogle sendt direkte til hjertestoppet for at påbegynde hjertelungeredning, mens andre guides til at hente den nærmeste hjertestarter.

Jo flere frivillige, der tilmelder sig hjerteløberordningen, jo større er chancen for, at personer med hjertestop overlever.

Per Sabro Nielsen som er  lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland udtaler, “Vi ved, at det øger overlevelsen op mod 50 pct., hvis der gives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel,” .

Link til Hjerteløber appen : Klik her

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*