Ejendommen emmer af død og smerte

En kredsformand fra Dyrenes Beskyttelse vidnede i dag i den grove sag om vanrøgt af 61 hunde i Gjerlev ved Randers.

Hun forklarede, at forholdene på stedet mindede om en konzentrationslejr. Kredsformand var blevet tilkaldt af Østjyllands Politi for at hjælpe til med at fjerne hundene på stedet.

– Pludselig fik jeg øje på nogle sorte plastiksække. Jeg ville kigge, men frygtede for hvad jeg skulle finde, sagde kredsformanden.

– Da jeg kigger ned, ser jeg et lille hundehoved, og så skynder jeg mig at lukke igen.

Inden hun forlod retssagen forklarede hun, at hun en gang imellem kører forbi ejendommen, hvor hundene blev fundet. Hun lagde ikke skjul på, at det altid var med en mærkelig følelse.

– Stedet emmer af død og smerte, understregede hun.

En dyrlæge fra Dyrenes Beskyttelse afgav også forklaring. Dyrlægen havde også selv været på stedet, og hun fortalte i detaljer op de observationer, som hun havde foretaget. Vinduerne var så snavsede, at hun ikke kunne se ind i rummene.

– Det var en meget speciel oplevelse at komme ind i stalden. Der var fuldstændig tavshed, hvor man normalt næsten skal have høreværn på, pointerede dyrlægen, som samtidig forklarede, at der lugtede kraftigt af ammoniak, og nogle af hundene

Hun kunne også konstatere, at der inde hos hundene var et lag gødning. Der var spåner, men oveni var der ekstrementer, som var helt hård, hvilket tyder på, at hundene i lang tid havde gået i deres egen afføring og urin.

På et tidspunkt fandt hun en hund, med så mange klumper i pelsen, at hun slet ikke kunne se, at det var en hund.

– Det var tegn på hjælpeløshed, og de opførte sig nøjagtigt som de børn i Rumænien, som blev vist i TV for nogle år tilbage.

Det fik en af tilhørerne til grædende at bryde sammen. Det var en kvinde, som selv har en hund fra Gjerlev, og var kørt helt fra Sjælland til Randers for at overvære retssagen, og for at se den tiltalte kvinde i øjnene.

Hun var ikke den enste, som blev voldsomt berørt. Der var mange, som måtte knibe en lille tåre, da de to forklaringer blev fremført i retten.

News-Medie følger sagen i retten, og senere kommer en længere reportage fra retten.

1 Trackback / Pingback

  1. Straf for dyremishandling skal evalueres næste år – News-Medie

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*